Forside

Dødningehoved (Acherontia atropos) er en sommerfugl i aftensværmerfamilien og findes i store dele af Afrika, Mellemøsten og Middelhavsområdet. I Mellem- og Østeuropa forekommer den som tilflyver i sommerhalvåret. Med et vingefang på omkring 11,5 cm er det den størst forekommende sommerfugl i Danmark, hvor den er en sjælden og tilfældig tilflyver. Dødningehoved har fået sit navn efter sin tegning på brystet, der kan minde om et dødningehoved. Som andre sommerfugle indeholder dens livscyklus stadierne æg, larve, puppe og fuldt udvokset insekt.

Dødningehoveder trives i åbne landskaber med busklignende vegetation, hvor der vokser natskyggeplanter, især områder, hvor kartofler dyrkes landbrugsmæssigt. Særligt i Centraleuropa er arten overvejende blevet til en kulturfølger, som næsten udelukkende lever i nærheden af kartoffelmarker.

Grundet den kranielignende aftegning på rygsiden har den ofte haft et dårligt ry, der bliver forbundet med det overnaturlige som budbringer for død og ulykke. Den har været brugt i adskillige film og bøger, heriblandt filmplakaten for den Oscarvindende film Ondskabens øjne fra 1991. (Læs mere..)

Arkiv

Gatubelysningen i Stockholm var under många århundraden en privat angelägenhet. Först 1749 kom en kunglig förordning om allmän gatulyshållning som föreskrev att fastighetsägarna skulle hålla lyktor tända under den mörka årstiden, från mörkrets inbrott till midnatt, med undantag för ljusa månnätter.

Den allmänna gatubelysningen i Stockholm blev en kommunal uppgift när gaslyktor och senare elektriska lampor infördes vid 1800-talets mitt. Gas-, fotogen- och elljus existerade parallellt under många år. De två sista "offentliga" oljelyktorna i Stockholm släcktes så sent som 1940 och den sista gaslampan stängdes av 1941.

1930-talet blev genombrottet för den elektriska gatubelysningen och för ljusskyltar i Stockholm och från 1929 hölls gatubelysningen tänd natten igenom. Läs mer