Den grønne kinesiske mur
Den grønne kinesiske mur, også kaldet Tre-nord læbælteprogrammet (forenklet kinesisk: 三北防护林; traditionelt kinesisk: 三北防護林; pinyin: Sānběi Fánghùlín) er et projekt med at plante en serie menneske-skabte skove, der er blevet plantet i Kina for at skabe læ og forhindre ørkenspredning fra Gobi-ørkenen i den nordlige del af landet,[1] og give tømmer til lokalbefolkningen.[2] Programmet blev igangsat i 1978 og det er planlagt, at det skal være færdigt i 2050,[3] hvor bæltet af skove vil være 4500 km langt.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5b/Gobi_desert_en.jpg/300px-Gobi_desert_en.jpg)
Projektets navn indikerer at det bliver udført i alle tre af landets nordlige regioner: Nord, Nordøst og Nordvest.[4] Projektet har historiske forgængere fra før vor tidsregning. I tidlig moderne tid har statsbetalte skovrejsningsprojekter primært været tilegnet militære fæstninger.[5]
Kina har oplevet at over 3.600 km2 græsslette er blevet overtaget af Gobi-ørkenen hvert år.[6] Ligeledes har sandstorm blæst muldjorden af over 2000 km2, og stormene er blevet værre hvert år. Disse storme har haft en alvorlig effekt på landbruget i omkringliggende lande som Japan, Nordkorea og Sydkorea.[7]