Grundvandsmagasin
Et grundvandsmagasin / grundvandsreservoir / akvifer er et vandmættet lag – oftest sand, grus eller kalk – hvorfra der via boringer kan indvindes grundvand til vandforsyning.
I Danmark skelnes mellem det primære grundvandsmagasin der er et ofte dybereliggende grundvandsmagasin, hvorfra der kan hentes drikkevand og sekundære grundvandsmagasiner der ofte er højereliggende grundvandsmagasiner uden væsentlige indvindingsmæssige interesser.
Kvaliteten af grundvandsmagasinet måles bl.a. i transmissiviteten.
Frie, spændte og artesiske magasiner
redigér- Et frit magasin er et magasin, hvor kun en del af de vandførende lag er vandfyldte. Frie magasiner kan være dækket af vandstandsende lag (akvitard) eller være helt ubeskyttede. Et typisk eksempel på det sidste er en sandstrand. Frie magasiner uden dæklag er ofte meget sårbare over for nedtrængende forurening. Hvor sådanne magasiner findes, er det almindeligt at finde nitrat i grundvandet, selv i relativt stor dybde.
- Et spændt magasin er et grundvandsmagasin dækket af vandstandsende lag (akvitard), hvor de vandførende lag er helt vandfyldte og hvor grundvandsspejlet (grundvandspotentialet) står højere end oversiden af magasinet.
- Et artesisk magasin er et spændt magasin, hvor grundvandsspejlet står højere end terrænoverfladen. Sådanne steder vil grundvandet komme ud af jorden som kildevæld. Navnet stammer fra den historiske provins Artois i Frankrig, hvor mange artesiske boringer blev boret af karteusermunke siden den tidlige middelalder.
Eksterne kilder/henvisninger
redigér- Grundvandsmagasiner Arkiveret 18. maj 2015 hos Wayback Machine på vandetsvej.dk
- Hvad er grundvandsmagasiner? Arkiveret 21. december 2014 hos Wayback Machine - afsnit på siden Vandets kredsløb på geus.dk
- Kortlægning af grundvandsmagasinerne Arkiveret 18. maj 2015 hos Wayback Machine geus.dk
🔥 Top keywords: ForsideNicklas BendtnerWikipedia:KildeangivelserSpeciel:SøgningLykke FriisRichard Møller NielsenGeorgienTour de France 2023EM i fodbold (mænd)Speciel:Seneste ændringerAvril LavigneTour de France 2024TinderboxWikipedia:VerificerbarhedLudvig von KahlenCéline DionAnne Louise HassingEmma NavarroWestfalenstadionPhilip Patrick WesthDanmarks fodboldlandsholdParadise Hotel (Danmark, sæson 8)Danmark17. etape af Tour de France 2023Europamesterskabet i fodbold 1992Wikipedia:Artikler med døde eksterne henvisningerEuropamesterskabet i fodbold 2024 (mænd)Cristiano RonaldoStjernetegnNationale kendingsbogstaver (biler)Rolf SørensenMartin BrygmannCaroline WozniackiSkatteministerietOldenborreKasper HjulmandHans Bjerg-PedersenJonas VingegaardEM-holdet 1992