Kirov (russisk: Киров, tr. Kirov) er en by i Kirov oblast i den vestlige del af Den Russiske Føderation. Kirov er administrativt center i oblasten, og har 471.754 (2023) indbyggere.

Kirov
Киров Rediger på Wikidata
Kirovs byvåben Kirovs byflag
Overblik
LandRusland Rusland
BorgmesterValerij Vladykin, Elena Vasilievna Kovaleva[1]
Føderalt distriktVolga
Økonomisk regionVolga-Vjatkas
OblastKirov
GrundlagtUkendt årstal Rediger på Wikidata[2]
Bystatus: 1181[2]
Postnr.610000–610050 Rediger på Wikidata
Telefonkode8332 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 471.754 (2023) Rediger på Wikidata
 - Areal170 km²
 - Befolknings­tæthed2.779 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+3 (MSK)
Højde m.o.h.150 m Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Kirov oblasts beliggenhed i Rusland
Kirov oblasts beliggenhed i Rusland
Kirov ligger i Kirov oblast
Kirov
Kirov
Kirovs beliggenhed i Kirov oblast 58°36′N 49°39′Ø / 58.600°N 49.650°Ø / 58.600; 49.650

Geografi

redigér

Kirov ligger i Vjatkas floddal i den nordøstlige del af den europæiske del af Rusland, på den Østeuropæiske Slette, i et område med tajgaskove i Polesien.

Kirov ligger 959 km nordøst for Moskva. De nærmeste større byer er mod sydvest Kasan, 409 km, Nisjnij Novgorod, 563 km, mod syd Samara, 770 km, mod sydøst Ufa, 734 km og mod øst Perm, 471 km.[3]

Kirov har fastlandsklima med lange, kolde vintre og korte, varme somre. Den koldeste måned er januar med en gennemsnitstemperatur på -11,9 °C, den lavest målte temperatur i Kirov var -41,9 °C. Den varmeste måned er juli med en gennemsnitstemperatur på 18,9 °C, den højest målte temperatur i Kirov var 36,9 °C i juni måned. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 677 mm.

Historie

redigér

Fortet "Khlynov", der ligger lige vest for Uralbjergene, blev grundlagt af handelsmænd fra Novgorod i 1181.[2] Første omtale af byen forekom i dokumenter fra . Khlynova blev en del af Storfyrstendømmet Moskva i 1489, og blev kendt i hele Rusland for dets lerstatuetter og fløjter. Byen kom under Kasan-khanatet og var kendt som "Hılın". Byens ældste overlevende monument er Maria Himmelfartskatedralen (russisk: Кафедральный собор во имя Успения Богородицы) (1689), et imponerende bygningsværk kronet af fem kugleformede kupler.

I 1781 omdøbte Katarina den Store byen til Vjatka og gjorde den til sæde for guvernementet Vjatka. Byen tjente også som opholdssted for eksilerede som blandt andet Aleksandr Herzen, Aleksandr Vitberg og Mikhail Saltykov-Sjtjedrin. Ved udgangen af 1800-tallet var byen en vigtig station på den transsibiriske jernbane. I december 1934 blev byen omdøbt og opkaldt efter den sovjetiske leder Sergej Kirov, der var blevet myrdet den 1. december samme år. På trods af at byens navn er Kirov, er mange institutioner som universitetet begyndt at benytte navnet Vjatka efter opløsningen af Sovjetunionen.

Befolkningsudvikling

redigér
ÅrIndbyggereNovovjatsk
189725.008 
192662.097 
1939143.5583.411 (Vjatskij)
1959252.41619.401
1970332.50326.408
1979389.53331.866
1989440.24037.880
2002457.578 
2010473.695 

Note: Data fra folketællinger

I 1930'ernes blev landsbyerne Vjatskij og Lesozavodskoj lagt sammen. Den 28. marts 1955 ændrede de navn til Novovjatsk, og den 1. november 1989 blev Novovjatsk lagt sammen med Kirov.

Administrativ inddeling

redigér

Kirov er opdelt i fire rajoner:

RajonRussisk navnIndbyggertal
(2017 anslået)
Kirovs rajoner
     LeninskijЛенинский район219.896
     NovovjatskijНововятский район49.475
     OktjabrskijОктябрьский район152.925
     PervomajskijПервомайский район79.172


Økonomi

redigér
Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Infrastruktur

redigér
Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Uddannelse

redigér
Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Seværdigheder

redigér
Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Venskabsbyer

redigér

Kendte fra Kirov

redigér
Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Referencer

redigér
  1. ^ Kirov bys officielle hjemmeside: Кировская городская Дума (russisk), hentet 11. april 2017.
    (dansk: ~ Kirovs byduma)
  2. ^ a b c Kirov bys officielle hjemmeside: Краткая историческая справка, hentet 11. april 2017 (russisk)
    (dansk: ~ Kort historisk baggrund)
  3. ^ По автодорогам, использованы данные сайта http://rutrassa.ru/ Arkiveret 23. januar 2016 hos Wayback Machine

Eksterne henvisninger

redigér